Retningslinier for kajak

Formålet med Sunds Kajak og Frilufts “Retningslinier for kajak” er, at fremme en sikker og fleksibel adgang til et aktivt kajakliv for klubbens medlemmer.

Retningslinierne er udfærdiget under iagttagelse af de særlige forhold og muligheder, som klubbens beliggenhed ved Sunds sø medfører. Det er således hensigten at roere, der ikke har ambitioner om at tage på deciderede havkajakture i åbent farvand, gives adgang til klubbens materiel og faciliteter i Sunds, med mulighed for på et senere tidspunkt at dygtiggøre sig, således at der i klubregi gives adgang til mere udfordrende farvand end Sunds sø.

Retningslinierne bygger på en trinvis ret til at ro kajak, baseret på teknisk formåen, sikkerhed og erfaring. Sunds Kajak og Friluft har egne begreber for den trinvise ret, tilpasset de lokale forhold. Retningslinierne følger grundlæggende de vejledende havkajak retningslinier, som de er udarbejdet af DGI. DGI Havkajak retningslinier.

Forudsætning for optagelse og medlemskab af Sunds Kajak og Friluft er, at medlemmet skal kunne svømme 600 meter i svømmehal.

Sunds Kajak og frilufts “Retningslinier for kajak” fritager ikke medlemmer og brugere for ansvaret for egen sikkerhed.

Niveauer Klubbens udbud Sejlads rettigheder
Kajakroer
begynder
Deltager i træningssamlinger og klubaftener med instruktør. Sejlads på Sunds sø med instruktør.
Kajakroer
Sunds sø
Bestået “Kajakroer-Sunds sø”. Godkendt af instruktør.
Pensum til kajakroer_sunds_soe
Må ro alene på Sunds sø i hav- og turkajak.
Kajakroer
havkajak
Bestået “Kajakroer-Havkajak” Godkendt af instruktør. Frigivelsesniveau opfylder kravene til DGI Havkajakroer 1.
Pensum til kajakroer_havkajak
Må ro havkajak uden
for Sunds sø alene fra maj til oktober. Må ro vinterroning på Sunds sø.
DGI
Havkajakroer 2
DGI eller tilsvarende niveau. Må ro vinterroning uden for Sunds sø.
DGI
Klubinstruktør
(Hjælpeinstruktør)
DGI eller tilsvarende niveau. Må ro vinterroning uden for Sunds sø.
DGI
Havkajakinstruktør
DGI eller tilsvarende niveau.
DGI eksamineret
havkajakinstruktør
DGI eller tilsvarende niveau.
DGI
Havkajakvejleder
DGI eller tilsvarende niveau.