Klubhuset

GF Huset
Skivevej 42
7451 Sunds

LIDT HISTORIE…

GF Huset blev indviet 9. juni 2007 ved en let reception.
Mange mennesker var mødt op i det dejlige sommervejr.
Der var velkomst ved formand Margit Ørndrup, hovedtalen blev holdt af tidligere formand Ole Mogensen

Der blev stillet borde op på græsplænen udenfor, og folk nød buffetbordets lækkerier der.
Navnekonkurrencen på navnet til klubhuset blev afsløret, og det blev som bekendt GF Huset med den begrundelse, at når der kommer et DGI Hus i Herning, skal vi selvfølgelig have GF Huset i Sunds.
Der blev holdt top 10 konkurrence med 10 spørgsmål om Sunds GF.

GF Husets historie er jo den, at Sunds GF har manglet et klubhus i mange år, og da Herning Kommune tilbød os at overtage et hus beliggende ved Sunds Sø, sagde vi ja til det. Vi kunne se mulighederne i det.
Det var tegninger og tilladelser, dernæst en masse frivillig arbejdskraft og 3-4 år senere at klubhuset endelig blev færdigt.

I foråret 2009 fik vi bygget et bådebro og et kajakskur, så Kajak & Friluft kunne flytte deres aktiviteter til klubhuset.

Vi er 4 afdelinger i Sunds GF, det er selvfølgelig mest Motion, Helårsbadere og Kajak & Friluft, der bruger klubhuset, men da der også er 3 mødelokaler i forskellig størrelse, er det efterhånden også meget brugt af Håndbold og Gymnastik.

GF-huset har indbygget sauna til 10 personer. Administreres af helårsbaderne.

Klubhuset må kun anvendes til foreningsrelaterede idrætsaktiviteter, mødevirksomhed og  lignende.